Simpatico trekanten

Holdningen til helheden

Løfter er til for at blive overholdt. Ellers er de værdiløse og i værste fald underminerende.

Derfor lægger vi vægt på, at I holder, hvad I lover. Ikke så meget over for os (selvom det naturligvis også er en fordel), men i høj grad over for jeres kunder. Annoncer, reklame-spots, outdoor og profilmateriale skal afspejle den virkelighed, kunderne møder i butikken eller hos sælgeren. At sikre denne konsistens i markedsføring er noget af det, vi brænder for hos Simpatico. Og det kan vi godt love uden at tage munden for fuld.

Vores udgangspunkt er en model, vi kalder Simpatico-trekanten. Den er et udtryk for, at en kampagnes succes er betinget af andet og mere end den eksterne markedsføring. Også de interne kanaler skal være med for at sikre, at det samme budskab går igen i alle værdikædens led. Og at kunden og I har den samme opfattelse af jer.

Det er denne helhed – sammenhængen mellem virksomhed, medarbejdere og kunder – vi beskæftiger os med hos Simpatico. Med succes.