|
Under payoff’et ”Pas på dig selv” turnerer FUTURA denne sommer rundt i det ganske danske land. Med sig har de en blomstervogn fyldt med friske gerbera – og den giver masser af positiv respons fra forbrugerne. Flere tusinde – fortrinsvis – kvinder har allerede fået en blomst og en snak om FUTURAs helsekostprodukter med på vejen, og endnu flere har lagt mærke til FUTURA pigerne og deres blomstervogn. Endnu er det for tidligt at sige noget konkret om effekten. Touren, som blev skudt i gang i maj, fortsætter på gågader, i butikscentre og på messer rundt om i Danmark frem til oktober. Der er dog noget, der tyder på, at forbrugerne har taget ”Pas på dig selv”-konceptet til sig. På FUTURAs hjemmeside har mange allerede nomineret en person, der passer godt på sig selv, og som derfor fortjener at vinde årets FUTURA-pris. FUTURA-eventen er blevet til i et samarbejde mellem RelationMedia og Simpatico.
|