|
Roblon |
|||
|
|||
|
Lysdesignere over hele verden fik for alvor øjnene op for mulighederne i Roblons lysledere, da markedsføringen flyttede fokus fra teknik til funktion og æstetik. De lyser Operahuset og det luksuriøse krydstogtskib Queen Mary 2 op. De sørger for lys inden døre på et laplandsk isslot. Og i Iran er antikviteter på nationalmuseet Malek oplyst af dem. Der stod Roblon på et hav af prestigefyldte referencer verden over, allerede inden den internationalt anerkendte lyslederproducent ændrede markedsføringsstrategi. Men et primært fokus på lysdesignere frem for teknikere har gjort indsalget meget nemmere. Omdrejningspunktet er et omfattende profilkatalog på 132 sider, som med sine lækre billeder af kendte lokationer slår Roblons markedsledende position fast. En tredjedel af kataloget er dedikeret globale referencer, mens resten præsenterer produktprogrammet og den tekniske side af sagen. |
