Dantherms profilbrochure er en lækker sag med fantastiske billeder, der på smukkeste vis kommunikerer virksomhedens kernekompetence: Ren luft.
En profilbrochure skal om noget afspejle en virksomhed – og for at sikre det helt rette udtryk for Dantherm blev alle billeder skudt på Island. Her er højt til himlen, fantastisk lys og et overflødighedshorn af spændende locations, som passer perfekt til en virksomhed, der sælger ren luft. Profilbrochurens omslag er helt enkel med logoet placeret på en sølvflade for at understrege det rene udtryk.
|